Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Programmet tager form: Genbrugstøj, klimaløsninger, mad og debatter på programmet til Klimafolkemødet 2019

Folkemøde

Man får travlt, hvis man skal nå det hele, når Middelfart Kommune afholder Folkemøde om fremtidens klima fredag den 30. august.

En lavine af debatter og samtaler, et hav af interessante boder med genbrugstøj, mad, klimaløsninger og meget andet samt toneangivende danske politikere, virksomheder og foreninger vil være på plads i Middelfart til årets klimafolkemøde.

Derfor kan man godt få lidt travl, hvis man skal nå rundt til det hele. Men bare rolig, du kan allerede nu begynde at forberede dig.

Programmet er nemlig så småt ved at tage form, og vi offentliggør det løbende på klimafolkemødet.dk, så du kan begynde at planlægge din safari rundt på klimafolkemødet.

Dagen begynder klokken 16.00, hvor boderne åbner og de første klimasamtaler skydes i gang. Det bliver blandt andet med deltagelse af klimaambassadør Connie Hedegaard og tidligere minister og formand for FN’s generalforsamling Mogens Lykketoft.

Hele programmet bliver offentliggjort til august, men du kan se det foreløbige program lige her.

Vi glæder os til at se dig til en dag i klimaets tegn.