Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune som klimalaboratorium

Det årlige Klimafolkemøde i Middelfart er en del af læringssporet under Klimalaboratoriet, hvor Middelfart Kommune fokuserer på at skabe konkrete resultater, der gavner klimaet

Boreriggen i arbejde i kommunal parcelhusudstykning i Båring, der forberedes med lodrette jordvarmeboringer

Middelfart Kommune ønsker at være på forkant på klimaområdet. Både i forhold til forebyggelse af klimaændringer og i forhold til tilpasningen til fremtidens klima.

Derfor har vi etableret Klimalaboratoriet, hvor læring, erhvervsvækst og byudvikling kobles. Gennem forskellige partnerskabersprojekter og borgerinvolvering skal der findes nye løsninger på klimaområdet. Kommunen har således fokus på samskabelse og værdiskabelse i bred forstand (socialt, økonomisk og ifht. bæredygtighed).

Med Middelfart som Klimalaboratorium ønsker kommunen at fortsætte den hidtidige indsats med at udvikle og gennemføre nye innovative, konkrete energi- og klimaprojekter.

De gode løsninger skal samtidig fungere som udstillingsvindue til inspiration for andre. Mens København er førende i Danmark på klimaområdet, når det gælder storby-løsninger, så vil Middelfart Kommune i fremtiden have en tilsvarende rolle for mindre provinsbyer og lokalsamfund i Danmark. Grundideen er at udvikle og fremvise energi- og klimaløsninger for mindre byer/lokale samfund i skala 1 til 1.

Politisk opbakning og initiativ
Klimalaboratoriet er en signaturindsats for Byrådets vision "Broerne begynder her". Udviklingen af klimalaboratoriet vil sigte efter de 3 mål:

  • Et godt sted at bo og leve
  • Danmarks grønne vækstkommune
  • Fokus på konkrete resultater

Connie Hedegaard – ambassadør for Klimalaboratoriet
Middelfart Kommune har gennem de seneste tre år samarbejdet med tidligere EU-kommissær og formand for Concito, Connie Hedegaard. Målet er dels at blive udfordret i arbejdet med Klimalaboratoriet, dels at sikre at viden og erfaringer, der bliver skabt i kommunen, udbredes og kommer andre til gavn i arbejdet med den grønne omstilling.

På Klimalaboratoriets hjemmeside kan du læse mere om de konkrete projekter (åbner i nyt vindue)