Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Kom med til folkemøde om fremtidens klima 2019

Fredag den 30. august holder Middelfart Kommune for tredje gang "Folkemøde om fremtidens klima".

Klimafolkemøde

Igen i år bliver Middelfart Midtby centrum for et folkemøde, der skal inspirere borgere, foreninger, virksomheder, politikere og andre aktører på klimaområdet til at arbejde for et sundt klima.

Vi er i fuld gang med dagens program og kan allerede nu afsløre, at der vil være massevis af debatter, taler, boder og aktiviteter med klimaet i centrum. Klimafolkemødet 2019 vil nemlig være det hidtil største folkemøde.

Blandt årets gæster er flere politikere – lokale som nationale – herunder  folketingsmedlem Mogens Lykketoft (S). Også forhenværende miljøminister, Connie Hedegaard, er blandt gæsterne. Connie Hedegaard er officiel klimaambassadør for Middelfart Kommune.

Dagen bliver opdelt i to:

  • Fra klokken 11-15.30 afholder vi konference for særligt indbudte gæster. På konferencen deltager politikere, interesseorganisationer, tænketanke, kommunale medarbejdere og erhvervsfolk. Årets tema er grønne indkøb.
    (Klik her for at gå til tilmeldingen, hvis du har modtaget en invitation) 
  • Fra klokken 16-20 foregår folkemødet, hvor pladsen foran Middelfart Rådhus og KulturØpladsen vil være fyldt med samtaler, debatter og aktiviteter med klimaet i centrum.

Der har været stor opbakning til Middelfart Kommunes Klimafolkemøde lige fra begyndelsen i 2017, hvor det første møde løb af stablen. I 2018 gentog vi succesen, og i 2019 inviterer vi til det hidtil største folkemøde.

Vi glæder os til at se dig - og til at kunne præsentere det fulde program. Følg med her på siden.